Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Carat's Jacen

Født: 20.11.10.
Fænotype: Dark phased pearl self dumbo.
Genotype: aa mm Pe HH dudu.
Vægt (pr.1.7.11): 545g.

Ejer: Esso.

Esso har været vild med Jacen fra første øjeklast, så da Glennie desværre måtte af med sine rotter, tilbød vi straks, at han kunne komme herover.
Jacen var lidt nervøs ved det hele, og led/lider vist også en smule af "Hubert-syndrom": Han ved ikke, at han ikke er en lille unge. Trods det, er han faldet rigtig godt til i vores drengegruppe, og er ved at blive rigtig god til at blive håndteret igen :)

Jacen er helt kommet over sin sky-hed fra da han flyttede hjem til os. Han er stadig ikke den største fan af mig, men overfor alle andre, er han en dejlig puttegris, og jeg fusker da også med tanken om, om ikke han skal være far på et tidspunkt. At han synes jeg lugter mærkeligt, eller bare associerer mig med noget uheldigt, gør ham jo ikke til en mindre dejlig kæle-tot.

Jacen begyndte i forsommeren at få nogle små "anfald", i mangel på bedre ord, hvor han gispede efter vejret, eller fik lidt mislyd, men aldrig mere end et par timer, og hos dyrlægen var der intet at høre på ham, så hvad det skyldtes finder vi aldrig ud af.
Lørdag formiddag så jeg godt han var begyndt at gispe igen, men ville ikke forstyrre og stresse ham, da det sandsynligvis kun ville gøre det værre, og det jo ikke var første gang. Under tyve min senere stod jeg med Jacens datter Agermåne, foran burene, og snakkede med Dorthe (/Wanted Rats). Jacen rejste sig op, gik lidt usikkert henover bunden af buret til Snorlax, lagde sig ned op af ham, trak vejret to gange, og åndede så ud.
Jeg stod med hans endnu helt unge datter i hænderne, og kunne ikke tro hvad jeg lige havde set. Jacen var en stor flot rotte, i god stand, og i sin bedste alder, og han var lige død for øjnene af os, mindre end to uger efter han var blevet grundigt undersøgt af dyrlægen.
Sov godt dejlige Jacen. Du lærte at acceptere mig, og jeg var aldrig i tvivl om, at du var en rigtig dejlig rotte! Jeg er glad for, at du nåede at blive far, og at jeg valgte at få en datter fra dig. Ked af at du måtte forlade os så tidligt. Drøm sødt.

Jacen's stamtavle

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen