Velkommen Lidt om Mig Tamrotterne Opdræt Køb og Kontakt


Abrahamlinien

Er man en af dem der er så heldig at modtage noget rotte-sladder ind imellem, har man sikkert allerede hørt om min Abraham-linie, dog nok under andre betegnelser. Uanset om man har det eller ej, er der nogle lidt særlige omstændigheder omkring linien, som det kan være praktisk at kende til, hvis man har eller får rotter derfra. Bare for en god ordens skyld.

Historien begyndte i slutningen af 2010, da en opdrætter overvejede at låne min skønne Abraham til et kuld. Hun endte med at beslutte sig for en anden han, men der var jeg brændt lidt varm på tanken om en Abraham-efterkommer. Glennie fra Cato's Rattery boede dengang kun 5 min væk (på cykel) og tilbød at jeg kunne låne en hun af hende, og selv lave et kuld på Abraham. Hunnen var Mellieha's Iulia, og kuldet blev mit A-kuld, hvorfra vi selv beholdt fire ud af elve unger.

Iulia var lidt en strid madamme, men Glennie kunne forsikre mig, at det var hendes opvækst der havde påvirket hende sådan. Og når det stride var overstået var (og er) hun en rigtig dejlig tøs. Af forskellige årsager blev Iulia hos os, efter kuldet var fravænnet, så vi har nået at lære hende rigtig godt at kende.

I forbindelse med mit C-kuld, hvor mor-tot var en af Iulia og Abraham's døtre, fik jeg et opkald fra Glennie. Der var dukket en del informationer op omkring Iulia's baggrund, og opvækst alene lod ikke længere til at være grunden til hendes iltre temperament. Jeg blev advaret om, at der i flere generationer bagud var observeret dominans i problematisk grad. Detaljerne omkring hvem der var dominerende og hvor hvilke problemer var fik jeg et oprids af, men kan ikke huske, og fik ikke skrevet ned.

Mit C-kuld's far var Desire Rats Hummer, udlånt af Dorthe/Wanted Rats. Hvor Abraham var min gruppes alpha, og i bagklogskaben lys nok ikke genial at sætte på en dominanspåvirket linie, var Hummer bundrotte med stort kælehjerte og rigeligt blødhed at dele ud af. Det kunne tydeligt ses på ungerne.

Første generation, mit A-kuld, var nogle lidt stride bananer, nogle af dem. Jeg har ikke fået faste opdateringer fra dem alle, men dem jeg har hørt fra, og udfra de fire vi selv beholdt, har de været ret opadsøgende, og ind imellem lige grove nok, men uden at skabe alvorlige problemer. Hvis man ikke kendte til deres baggrund er det ikke sikkert man ville have tænkt nærmere over det.

Anden generation, mit C-kuld, er langt mere underdanige. Flere af dem er nogle direkte bangebukse, hvilket får mig til at tro, at dominansproblemerne i Iulias familie bunder i usikkerhed mere end noget andet, og at dominansen ganske enkelt var et forebyggende forsvar. Med Abrahams input fik de lidt selvbeherskelse, og med Hummers forsvandt trangen til at bestemme. Tilbage var en flok meget opmærksomhedssøgende, ret forsigtige og i nogle tilfælde lidt pjevsede totlinger.

Jeg er overbevist om, at med de rigtige match, har jeg om en eller to generationer mere nogle helt fantastiske kælerotter. Ikke at de ikke allerede er dejlige kælerotter nu, det kan både jeg selv og dem der har fra kuldene stå inde for. Som tidligere nævnt. Den eneste grund til at især førstegenerationen står lidt ud fra andre rotter, er fordi man kender deres baggrund, og derfor forventer at se noget anderledes.

Den problematiske baggrund jeg synes jeg var nødt til at informere om, er altså et levn fra mor til mit første kuld. At jeg på trods af det vælger at kalde linien min Abraham-linie, skyldes at det er for hans skyld jeg fører den videre. Han var min engel, og det er ham jeg ser i hans efterkommere. Han er der stadig, og for mig vil han altid være der.

HosHedvig - Copyright © 2010 | Design af Astrid Loft Hansen