Arvelighedslære - den menneskelige version

Hent som pdf: Genetik

Det behøver ikke at være en videnskab, at se på to tamrotter og deres nærmeste familie, og deraf forudse hvordan parrets unger vil/kan komme til at se ud. Faktisk er der blot ganske få, simple mekanismer på spil, som allerede i midten af 1800-tallet, uden brug af computere eller laboratorier, blev beskrevet af den østrigske munk, Gregor Mendel.

Mendels første lov siger, at alle gener findes i par, der skilles ved dannelsen af kønsceller. Med lidt flere ord betyder det, at vi for hver egenskab har to gener der bestemmer udfaldet. Denne genetiske sammensætning kaldes genotypen, og udfaldet, som er det vi kan se i dyrets udseende, kaldes fænotypen. Når der i dyret dannes kønsceller (æg- eller sædceller) delles disse par, så der går et gen i hver kønscelle.

Mendels anden lov siger, at alle egenskaber nedarves uafhængig af hinanden. Det betyder at selvom samme dyr laver flere kønsceller, er alle kønscellerne forskellige. (Det halve par for en egenskab bliver ikke igen lagt i samme bunke som de samme halve par for andre egenskaber, de røg i bunke med sidst).

Det sidste man behøver kende til er egentlig, at der findes dominante og vigende/recessive gener. Dominante gener behøver kun være til stede en gang i en genotype, for at komme til udtryk i fænotypen, mens vigende gener må være tilstede to gange, for at komme til udtryk. Bemærk at man generelt benævner vigende gener med små bogstaver, og dominante gener med store. Når samme gen for en egenskab er til stede to gange, kaldes egenskaben homozygot. Er der derimod to forskellige gener for en egenskab, kaldes den heterozygot.

Det må vist være på tide med et par eksempler.

Hos rotter er genet for ticking/agouti dominant, og betegnes A, mens genet for non-ticking/black er vigende og benævnes a. Når disse kombineres, findes tre mulige genotyper:

AA = Homozygot ticking Aa = Heterozygot ticking aa = Homozygot non-ticking

Fænotypen = agouti Fænotypen = agouti Fænotypen = black

Genet for dumboører hos tamrotter er vigende. Dumbo benævnes du og topører benævnes Du. Kombinationsmulighederne er:

DuDu = Homozygot topøret Dudu = Heterozygot topøret (dumbobærer) dudu = Homozygot dumbo

Som det ses, er mekanismerne præcis det samme i begge eksempler. Og det bliver ikke mere avanceret end det.

For en oversigt over hvilke gener der er vigende og dominante henvises til dokumentet Genotyper. Der henvises til dokumentet Fænotyper for eksempler på, og beskrivelser af, de mest almindelige farver, aftegninger, pelstyper osv. hos tamrotter i Danmark.



Krydsningsskemaer er en systematisk og simpel måde at forudsige de mulige udfald af en sammensætning. De kan dog hurtigt vokse sig uoverskuelige, hvis man forsøger at kombinere for mange gener på en gang, hvorfor jeg plejer at tage egenskaberne hver for sig. Farve, ører, pels. Aftegninger har vi ikke godt nok genetisk kendskab til, til at de virker i krydsningsskemaer. Der må erfaring og intuition slå til lidt endnu.
I et krydsningsskema går man udfra forældrenes kendte gener. Det virker lidt som en simulation af befrugtningssituationen. Vi starter med at opstille forældrenes mulige kønsceller, og smelter dem bagefter sammen i de forskellige kombinationsmuligheder der er.

Vi starter med et blidt med pelstyper. Pelstyperne rex og velveteen er co-dominante. Dvs. de arves som dominante gener, men udelukker ikke alt andet - de blander sig med den pels der ellers er til stede.
Genet for rex skrives Re, og dets makker re giver glat. Tilsvarende for velveteen Cu og cu for glat. Er der et rex-gen til stede i en rottes genotype, bliver rotten fænotypisk rex (krøllet). Er der to til stede bliver rotten dobbeltrex (halvnøgen). Igen gælder det samme velveteen. kombineres de to gener rex og velveteen, med et gen af hver, kaldes fænotypen teddy.
Nu til eksemplet. Lad os sige vi kombinerer en han der er rex og en hun der er velveteen. Hans genotype er Rere og hans mulige sædceller vil indeholde enten Re eller re.
Hendes genotype er Cucu og de mulige ægceller vil indeholde enten Cu eller cu.

I skemaet sætter vi de mulige ægceller henad og de mulige sædceller nedad (eller omvendt), og krydser ind i de mulige foster-kombinationer.

Far \ Mor	Cu	cu
Re	Re Cu = Teddy	Re cu = Rex
re	re Cu = Velveteen	re cu = Glat

En krydsning mellem en rex og en velveteen giver altså mulighed for fire forskellige pelstyper hos ungerne. Og denne måde at gøre det giver samtidig indblik i den statistiske sandsynlighed for hver type. Teddy som ex. dukker op i 1 ud af 4 mulige gen-kombinationer. Altså er sandsynligheden for teddy 1/4 = 25%.

Lad os tage et lidt større eksempel med farver.
Vi ved at genet for ticking(/agouti) A er dominant, mens alle øvrige farver er vigende. Den udvalgte mor er mock mink, og derudover er det relevalnt/interessant, at hendes far er russian blue. Vi starter med at opskrive farveudsnittet af hendes genotype: aa momo Rbrb. aa fordi mock mink ikke er ticked, momo for homozygot mock mink, og Rbrb for et gen der ikke ændrer farven, og et for russian blue, hun har arvet af sin far. Da hendes var var fænotypisk russian blue, må han nødvendgvis have været genotypisk homozygot altså rbrb, derfor har alle hans sædceller indeholdt et rb-gen jf. Mendels love.
Den udvalgte far til kuldet er agouti. Hans mor er russian blue agouti og hans far mock mink. Hans genotype er så Aa Momo Rbrb. Aa fordi vi ved han må have arvet a fra sin far, og må have mindst et A for selv at være ticked. Momo fordi han har arvet mo fra sin far, men ikke selv er det. Og Rbrb fordi han har arvet rb fra sin mor.

Iflg. Mendels første lov, skal vi adskille generne i parrene, og iflg. Mendels anden lov, finde alle de forskellige kombinationsmuligheder der er, for at dække alle tænkelige udfald af parringen.
Ægcellerne (af genotypen aa momo Rbrb) kommer til at se således ud:
a mo Rb, a mo rb (og så kunne jeg fortsætte til jeg har de 8 forskellige kombinationsmuligheder der er ved tre genpar, men da mor er homozygot ikke-ticked, og homozygot mock mink, vil det blot give tre ekstre af hver af de to vi har i forvejen, og altså ikke gøre en forskel for den statistiske fordeling i sidste ende).
Sædcellerne (af genotypen Aa Momo Rbrb) kommer til at se således ud:
A Mo Rb, A Mo rb, A mo Rb, A mo rb, a Mo Rb, a Mo rb, a mo Rb, a mo rb.

Og så er der bare tilbage at sætte i skemaet, og krydse.

Far \ Mor	a mo Rb	a mo rb
A Mo Rb	Aa Momo RbRb = Agouti	Aa Momo Rbrb = Agouti
A Mo rb	Aa Momo Rbrb = Agouti	Aa Momo rbrb = Russian blue agouti
A mo Rb	Aa momo RbRb = Mock cinnamon	Aa momo Rbrb = Mock cinnamon
A mo rb	Aa momo Rbrb = Mock cinnamon	Aa momo rbrb = Mock dove agouti
a Mo Rb	aa Momo RbRb = Black	aa Momo Rbrb = Black
a Mo rb	aa Momo Rbrb = Black	aa Momo rbrb = Russian blue
a mo Rb	aa momo RbRb = Mock mink	aa momo Rbrb = Mock mink
a mo rb	aa momo Rbrb = Mock mink	aa momo rbrb = Mock dove

Hermed har vi fundet alle de mulige genetiske og dermed fænotypiske udfald, mht. farven, udfra de dele af forældrenes genotyper vi kender. Og stadig, hvis vi tæller sammen, den statistiske samdsynlighed for hver. Fx. viser skemaet 3 mock cinnamon, ud af de 16 kombinationsmuligheder. 3/16 = 18,75%.

Der er forskellige måder at opskrive genotyper for tamrotter. Hos andre dyrearter bruger man oftest at skrive de kendte gener i alfabetisk orden, mens man hos tamrotter har tradition for at skrive dem i samme orden de nævnes i fænotypen. Det ene kan ikke kaldes mere rigtigt end det andet.

Ligeledes er der to forskellige måder at angive bårne gener. I forskellig litteratur indenfor biologien beskrives at enkelte gener nævnes som et enkelt bogstav (ex. d, for dilute genet der giver blue hos tamrotter). Men for tamrotterne er traditionen hos mange af de ældre opdrættere at nævne genet sammen med en dominant version (ex. Dd). Jeg måtte lede lidt for at finde årsagen, i udenlandske redegørelser for avl og forædling. Her arbejder man med, at de dominante modstykker til bl.a. vores vigende farver ingen forskel gør på fænotypen, men blot er til stede og holder pladsen. Igen er det en smagssag hvad man selv vælger at bruge. Jeg har i det overstående eksempel med krydsningsskemaet valgt anden skrivemåde, for at gøre parrene synlige, og genkombinationerne mere forståelige. Indtil vi får større viden om tamrotters genetik til Danmark, kommer der nok ikke mere struktur på sproget.

For flere detaljer fx om dannelsen af kønsceller, henvises til dokumentet Genetik v.1.